Referat - generalforsamling 2012

Referat - generalforsamling 2012

20. marts 2012, kl. 18.00 – 20.00 Den Grønne Oase, Grønlandsvej 3, 5700 Svendborg

Dagsordenspunkter:

  1. Valg af dirigent​
    Ejendomsmægler Kim Thomsen fra Andersen og Thomsen blev dirigent
  2. Godkendelse af dagsorden​
    Dagsorden godkendt
     
  3. Formandens beretning
    På denne første generalforsamling gennemgik formand Michael Hansen en rapport som praktikant Martina Andersen har lavet. I sin rapport har hun har talt med 7 cittaslowcertificerede. 
    I overskrifter havde de følgende kommentar.
    - Mangler tid til Cittaslowarbejdet
    - Ønsker mere synlighed overfor borgere og turister
    - Ved at de selv skal yde en indsats
    - Glade for ideen og tanken omkring Cittaslow
    De punkter i ovenstående, som Cittaslowrådet kan gøre noget ved, tager man selvfølgelig med i det fremadrettede arbejde.

    Søs Grützmeier gennemgik Cittaslow kommunal.
    I kommunen har man fokus på tre områder:
    - Det gode liv
    - By og natur
    - Det kulinariske​

    Præsentation af Cittaslowrådet
    Til stede fra Cittaslowrådet var: 
    Formand Michael Hansen
    næstformand Kristine Karlshøj
    Søs Grützmeier
    Mai-Britt Strøm
    Claus Holmkvist​

    Afbud fra:
    Helge Padegaard​
    Mogens Balle​

    Repræsentanten for Latinerkvarteret Jane Hylleborg​ træder ud – tak for indsatsen. Rådet afventer navn for ny repræsentant.
     

  4. Gennemgang af regnskab
    Da det er den første generalforsamling var der intet​ regnskab. Søs Grützmeier gennemgik hvad kommunen har brugt af midler til brochuremateriale, annoncering og ambassadøraften Se vedlagte bilag-1
     
  5. Indkomne forslag:
    - Fastlæggelse af kontingent​
    Cittalsowrådet forslår et årligt kontingent på 300 kr.
    Det indkomne forslag blev vedtaget.
    Se vedlagt bilag- 2
    - Forslag til budget for Cittaslow-foreningen
    Det indkomne forslag blev vedtaget.
    Se vedlagte bilag-2
    - Forslag til laugopdeling fra Cittaslowrådet
    Det indkomne forslag blev vedtaget.
    Se laug opdeling på hjemmesiden​
    Mulighed for at flytte laug er selvfølgelig mulig. 
     
  6. Valg til bestyrelsen
    - Valg af revisor
    Revisor Jørn Skaarup Christiansen fra revisionsfirmaet​ RevisorGruppen blev valgt.
     
  7. Evt.