Bente Sonne har lavet glas i mere end 30 år. Hun er uddannet hos Orrefos i Glasriket midt i svenske Småland.

I henved fem år havde hun værksted i Sørup, hvorfra hun solgte sine kunstværker til messer og butikker.
I 1997 startede hun sit nuværende værksted og butik på 1. sal i Salig Simons Gaard.

Glasblæseriet kalder hun stedet, hvor hendes kunstværker er udstillet et væld af farver og udformninger.

Den uundgåelige Svend-pris
Foruden at sælge sine varer i butikken udfører Glasmageren forskellige opgaver for virksomheder og organisationer. Blandt andet et fad med personlige detaljer der af Fyens Stiftstidende overrækkes til Årets Fynbo.

Når man nævner Bente Sonne, tænker mange på ”Svend-prisen” – en publikumspris, der hvert år uddeles til landets mest populære skuespillere og film.
Selvom det er denne grønne statuette med blåt hoved, hun er mest kendt for, er det ikke dén, der får det hele til at løbe rundt for kunstneren. Men hun er stadig meget glad for opgaven.

- Jeg ved jo ikke, om jeg skal lave den igen næste år. Måske siger de nej. Men selvfølgelig er jeg klar, hvis de siger ja!

Bente Sonne syntes, det var spændende, da Svendborg blev optaget som Cittaslow-by. Hun havde endda lavet gaverne til den italienske delegation, da denne var på besøg i byen.

Cittaslow-scenarier i byen
Men selvom hun både går ind for principperne om god mad og dét at leve langsomt, har hun en dobbelt følelse omkring Cittaslow.  Hun mener nemlig ikke, at Cittaslow har opfundet principperne omkring tid til kvalitet..

- Svendborg har været Cittaslow altid. Generationer har værdsat sejlads og fjordrejer. Den gode mad og specialbutikkerne. Det er ingen italiensk opfindelse.

Efter hendes mening er der mange små scenarier rundt om i byen, der vidner om det gode liv:

Havnen, hvor de små træskibe vugger på vandet. Ovne, hvor duften af laks stiger til vejrs sammen med røgen. Mændene, der nyder en øl i skurerne på Tuxenvej.

Glasmageren synes, det er en god idé med en certificeret Cittaslow by. Men hun forstår godt, hvis det ikke har vundet indpas hos den bredde lokalbefolkning.

- De kan ikke forholde sig til navnet. Desuden forstår de måske ikke det koncept, der bliver sat på deres by. De er jo vant til det og ser det ikke udefra. Og de har ikke brug for et udenlandsk ord, der skal forklare, hvordan de har levet livet gennem mange år…