Jeg uddannede landets sidste pottemagerelev for tre år siden. Og hun vandt endda Danmarks eneste guldmedalje nogensinde.
Pottemager Tina Thomsen i Møllergade smiler lidt genert og fortsætter.

- Før solgte jeg mine varer til butikker i hele Norden, Tyskland og Holland. Men nu, hvor jeg er alene på værkstedet, kan jeg ikke nå det, siger pottemageren, der altid manglede varer i sin egen butik. Derfor har hun sig for kun at sælge ud fra butikken, som hun har haft siden 2000.

Farver, striber – og snegle
Tina Thomsens mål er at skabe fest og farver i hverdagen med sine krus, der er dekorerede med prikker, pletter og striber. Inspirationen får hun fra boligblade, rejser – og tegneserier.

- Det er utroligt så mange mønstre, man kan få øje på i børnenes tegnefilm, griner hun.
At der ofte sidder en lille snegl på kanten af hendes kander, krus og skåle er en tilfældighed, skønt ligheden med Cittaslow-sneglen er slående.

- Jeg fik lyst til at lave snegle for mange år siden, og så er den fuldt med. Jeg har prøvet at tage den af, men det blev helt forkert, ryster kunstneren på hovedet.
Det der med Cittaslow har hun blandede følelser overfor. Hun er ikke i tvivl om, at det er godt for byen og for turismen.

- Det er et fællesskab, der passer på samfundet. Man skal give lidt igen.
Men Tina Thomsen har travlt. Hvor gerne hun end ville være aktiv i fællesskabet, kniber det med tiden, når man som hende er selvstændig og mor til mindre børn.

Behov for tryghed
Til gengæld er hun på, når der er kunder i butikken.
- At have forretning er næsten lige som at være frisør. Folk snakker om alting.
Når der er en pause i kundebesøgene, tager Tina sig god tid til sit håndværk. Hun arbejder med sikker og hurtig hånd. Kæler for detaljerne. Og kunderne er glade for hendes produkter. Derfor mærkede hun heller ikke nedgang under finanskrisen.

- Det gør mig stolt og ydmyg, at folk vil købe og bruge mine ting. Og de kommer fra hele landet…
Selvom hendes kunstværker vidner om høj kvalitet i ægte Cittaslowånd, sværger hun ikke til konceptet.

- Dét, jeg har mest brug for, er et netværk, hvor vi kan tale om praktiske ting og dele erfaringer. Hvor man køber den bedste bølgepap til indpakning, hvordan decembersalget gik osv. For mig handler det ikke om at være i et netværk med en fællesnævner. Men om trygheden i at kunne klinge med andre ligesindede, nærmest undskylder den stilfærdige pottemagerske og vender tilbage til sine festlige, cittaslowske pletter.